Elmegaarden

Elmegaard blev i 1945 købt af Ryons bedstefar og Ryon er dermed 3. generation på gården. Familien består i dag af bondemanden - Ryon og hans bondekone - Lisbeth samt datteren Louise som kom til i 1985 og sønnen Lasse som dukkede op i 1989. Ryon overtog gården i 1980 efter hans far. Gården bestod dengang af meget gamle og meget små driftsbygninger og kun 12 ha jord. Der er siden blevet bygget om og til og der er købt andre ejendomme op, således at gården i dag råder over et godt og funktionelt produktionsapparat samt 130 ha jord.


Jorden dyrkes med byg, hvede, havre og græs. En meget stor del af vor jord (ca. 50 ha ) ligger i et miljøfølsomt område, hvilket vil sige at der ikke må sprøjtes og gødes på disse jorder, og det er på disse arealer vores herefordbesætning på ca. 150 dyr, en moderfårsbesætning på 30 + lam, 50-60 frilandsgrise græsser i sommermånederne, disse produktionsdyr er grundlaget for gårdbutikken som åbnede i 1996, da kødet der produceres afsættes igennem vor egen gårdbutik. Derudover har vi heste, kaniner, høns, geder, ænder, gæs, hund og kat som er med til at give vore besøgende en god oplevelse idet man kan både se og røre dyrerne.

Udover landbrug og gårdbutik blev der i 2000 åbnet et åbnet et forsamlingshus i en af de gamle staldbygningere, og der afholdes der årligt ca. 150 arrangementer, med alt lige fra kaffebord, fødselsdage, bryllupper og sølvbryllupper.

Sidste nye tiltag på Elmegaard er et gårdmejeri, som startede produktion i november 2004. Vi synes nu at ringen er sluttet. Vi kan tilbyde et koncept der hedder fra jord til bord inden for kød, mælk, ost, smør og is.

 


Elmegaarden
Damager
6560 Sommersted
Mobil 29 40 39 97
elmegaarden@elmegaarden.dk

Programmeret og hosted af nordicweb